Karakterstrukturer beskriver totaliteten af mekaniske, automatiske og ubeviste måder at reagere på, så mennesket opretholder en slags kropslig og psykisk balance, hvorved helt specifikke følelser og kropslige impulser holdes afskåret fra personens bevidste. Det er mekanismer, der peger hen på de 5 forskellige grundlæggende måder at håndtere pres og overvældende situationer på. Mekanismerne er lagret i kroppen – i det, som kaldes muskelpansringen – og de kan være så stærke, at de danner grundlaget for meget af vores personlighed eller karakter. Disse er oprindelig udforsket og beskrevet af de to pionerer inden for vesterlandsk kropsterapi, nemlig Wilhelm Reich og Alexander Lowen. Reich og Lowen kaldte forsvarsmekanismerne for karakterstrukturer.
Karakterstruktur henviser således til en gennemgående pansring eller fastlåsning i kroppen og psyken. En fastlåsning, som Reich og Lowen kunne påvise, hang nøje sammen med hvor godt (eller skidt), vi kom igennem helt specifikke udviklingsfaser i løbet af vores første 6 leveår. Karakterstrukturerne hænger sammen med genkendelige overlevelsesmekanismer, der er dannet som beskyttelse mod traumatiske overvældende følelser og vanskeligheder, vi har oplevet i løbet at de primære udviklingsfaser i barndommen. Når vi bliver voksne, bliver de strategier, vi (ubevidst) har dannet for at beskytte vores kerne, synlige i kroppens form og vores pansring i energi, væv og muskulatur. Det kommer til udtryk i en fastfrossen bevægelse; en overlevelsesmekanisme, der bliver tydelig og aktiveret i pressede situationer
Udviklingsmæssigt omhandler de 5 karakterstrukturer ifølge Reich og Lowen følgende 5 grundtemaer, som barnet uvilkårligt kommer igennem. Nemlig 1) retten til at være til (eksistens), 2) retten til at have og få opfyldt behov, 3) retten til at være uafhængig og selvstændig (autonomi), 4) retten til at udtrykke sin vilje, og 5) retten til at følge sit hjerte (seksualitet/kærlighed).” Reich og Lowen kaldte de tilsvarende karakterstrukturerne for hhv. 1) den skizoide, 2) den orale, 3) den psykopatiske, 4) den masochistiske og endelig 5) den rigide Karakterstruktur. Disse betegnelser kan virke noget stigmatiserende, og mange efter Reich og Lowen har valgt mere spiselige betegnelser.
At kunne genkende og forstå disse karakterstrukturer er et værdifuldt og meget brugbart værktøj, når man arbejder med mennesker i området mellem krop, følelser og sind. De viser, hvordan et menneske ubevist distribuerer flowet af livsenergi og lyst, hvor meget energi mennesket kan tåle, hvordan det holdes tilbage, og ikke mindst hvad der ”virker” behandlingsmæssigt; strukturerne skal mødes (og behandles) på meget forskellig vis.
Der er tre hovedpunkter i genkendelsen af de forskellige karakterstrukturer:
· Hvordan personen kropsligt ser ud og bevæger sig.
· Typiske måder at agere på samt problemer i det relationelle felt mellem mennesker.
· Barndomshistorien, dvs. hvor i udviklingsfaserne (og hvorfor) forsvaret og pansringen er dannet.
I behandlingsmæssig øjemed vil klientens respons på berøring, selve kropsformen, holdningen, muskulaturen, fedtplaceringen, energifordelingen og bevægelsen i mennesket altså fortælle os noget om hvilke livstemaer, længsler og indre konflikter, men også hvilke ressourcer og kvaliteter mennesket bringer med sig.
I det følgende gives et overblik over nogle at de væsentligste kendetegn for de 5 karakterstrukturer. Materialet er ikke tiltænkt som et decideret undervisningsmateriale, men snarere et opslagsværk, der kan vendes tilbage til efter arbejdet med karakterstrukturerne i selve undervisningen.
De respektive kendetegn for hver af strukturerne skal primært ses som noget arketypisk og ikke noget endegyldigt. Uanset karakterstrukturen vil det enkelte menneske finde sin helt personlige vej gennem udviklingsfaserne, og det er derfor også sjældent, at vi som behandlere møder et menneske, som passer 100 % på en af karakterstrukturerne, som de er beskrevet nedenfor. Men forståelsen af karakterstrukturerne kan give os et hint om, hvilket grund-tema mennesket har med sig. Herudover vil de fleste mennesker også have temaer fra flere af udviklingsfaserne, som manifesterer sig i deres liv og krop på samme tid. I dette lys er det min forhåbning, at vores viden om karakstrukturerne kan være med til at vi, som behandlere får en større forståelse for de mekanismer, vi møder i mennesket, samt at vi får et sprog, der kan gøre det lettere for os at tale til kroppen og ikke hovedet. Tilsvarende har vores klienter mulighed for at få en større forståelse af sig selv, og se hvordan deres kropslige reaktioner hænger sammen med deres måde at være i verden på.
Den skizoide struktur
Mulige problematikker
ved start i terapi:
Kan ikke mærke sig selv og føler ringe glæde ved livet. Får ingenting gjort. Oplever eksistentiel angst. Følelse og tænkning kan være adskilt. Kan være god til at holde følelser ”inde”. Kan leve i en fantasiverden. Pludselige (men sjældne) udbrud af raseri.
Krænkede rettighed/
overlevelseskamp:
Retten til at være i verden – At eksistere.
Traume:
Mødt med afvisning. Har en oplevelse af at være uvelkommen. Mangel på følelsesmæssig kontakt. Primærforsørger var fysisk eller følelsesmæssigt ikke tilstede. Svær fødsel. Kunne ikke optage næring som spæd. En af forældrene (eller begge) ønskede ikke barnet og var fjendtligt over for dette . Sygdom hos barn (eller mor). Bortadoption. Kaotisk miljø i hjemmet grundet vold, misbrug eller krig. Barnet levede ikke op til forældrenes ideelle forestilling om et barn.
Alder:
Fra sidste del af graviditeten til ca. 3 måneder gammel.
Indre konflikt:
Hvis jeg udtrykker behov for nærhed, har jeg ikke lov til at eksistere. Eksistens // Behov.
Indre følelse:
Af ikke at være sig selv og med en iboende frygt for at alt skal forsvinde, samt et underliggende raseri.
Falde-frygt:
Falde fra hinanden – Fragmentere.
Holde-mekanisme:
Holder sammen på sig selv (inde fra kernen).
Forsvar mod følelser:
Trækker sig ind i sig selv. ”Fragmenterer” det ubehagelige fra.
Respons mod pres/stress:
Jeg’ets grænser er skrøbelige og bryder let sammen. Søger ind mod kernen og op samt ud af kroppen – kan have udtryk af at fragmentere.
Effekt på andre:
Kan virke fjerne. Frygt i deres system.
Relationer:
Undgår nære følelsesmæssige relationer og intim nærhed. Nærhed og sex er adskilt. Kan have præference for intellektuelle relationer.
Længsel:
At føle sig hel.
Sund position og ressourcer:
At kunne hvile i sig selv, alene eller sammen med andre. Mærke en grundlæggende tillid til retten til at være til. Dybe følelser med naturen og dyr. Evner til abstrakt tænkning, telepati. De kreative, anderledes, ”vanvittige” (troldmænd, hekse, kunstnere, clairvoyante) - Udviklet ”sanseligt apparat”.
Maske:
Profeten eller geniet. Spirituel eller intellektuel arrogance funderet i en oplevelse af at være helt enestående eller andre mennesker overlegen, da de er hævet over den fysiske verden og eksistens.
Negative overbevisninger:
Der er noget galt med mig. Jeg burde ikke eksistere. Hvis jeg mærker (mig selv) falder jeg fra hinanden. Min vrede vil tilintetgøre mine nærmeste og mig selv.
Kropslige udtryk/kendetegn:
Kan være høje og tynde. Kolde hænder og fødder med svage ankler og håndled. ”Vredet” kropsholdning, der kan se ud som om, den er sat sammen af forskellige dele, der egentlig ikke passer sammen. Øjnene kan være tomme, og ofte eksisterer der en kraftig blokering mellem krop og hoved med kraftige spændinger under kraniekanten. Hovedet kan være placeret lidt skrå eller have et ”hængt” udtryk. Halsen kan virke sammensnøret. Dyb låsning inde omkring lysken og korsryggen, men samtidig med en i mange tilfælde overraskende stor bevægelighed. Spændingerne i kroppen ligger generelt meget dybt. De overfladiske muskler kan være underspændte (måske opgivende). Ofte er hele bugen meget spændt – både som et spænd af diafragma, solar plexus og psoas, men også tit med en spænding helt inde omkring rygsøjlen. Vejrtrækning er tit både overfladisk og sammensnøret. Personerne er tit ”på tæerne” med dårlig jordforbindelse, og fødder der er bukkede med fleksion i anklen (og ømme akillessener). Muskelspændingerne sidder typisk i de små muskler omkring leddene. Hypermobilitet forekommer tit. Psykosomatiske lidelser som hovedpine og fordøjelses- og vejrtrækningslidelser er almindelige. Generelt er der ikke meget energi til rådighed, og energien i kroppen søger ind mod centrum (og evt. op i hovedet eller måske endda højere op). Ansigtsudtrykket kan virke koldt med tomme øjne og tynde læber. Den indre energetiske ladning kan beskrives som ”frossen”.
Vigtige muskler og bevægelser:
Digastricus, venter posterior: Vigtig for aktivering af sutterefleksen (nytter det noget, kommer der næring) og ansatsen til at åbne munden.
Longus capitis og longus coli: Dybtliggende halsmuskler som løfter hovedet fra rygliggende position og gør nakken lang. Balancerer hovedet på atlas.
Suboccipitales, tilhæftninger ved kraniekant: Aktive ved hovedets refleksbevægelser, når hovedet ”tabes” og aktive ved søge og sutterefleksen hos spædbarnet.
Bindevævet på ryggen ud for thoracalhvirvlerne 3-5: Det sted hvor fosteret oftest har kontakt til livmodervægen. Tryghed; oplevelse af opbakning og tilhørsforhold.
Transversus thoracis, øverste del bag/under selve brystbenet omkring solar plexus: En af de primære åndedrætsmuskler i de første leveår. Oplevelse af at have et indre rum og livskraft.
Serratus anterior pars superior: Muskler som er aktive når barnet trækker sig helt ind i fysisk kontakt med en voksen. At kunne række (helt) ud, inde fra hjertet af.
Pectoralis major, udspringer ved ribben 1-3: Aktiv når barnet trækker sig helt ind i fysisk kontakt.
Grundled i lillefinger/lilletå: Muskler som er aktive i den reflektoriske ”pumpe” bevægelse under amning.
Ligamentum inguinale (i lysken): Indgår i strækkerefleksen hos spædbarnet. Distribution af livsenergi i kroppen.
Ligamentum sacrotuberale: Indgår i den reflektoriske strækkerefleks. Komplementært til Ligamentum inguinale. Retten til at fylde og tage plads i livet.
Behandlingsmæssig tilgang:
En af de primære forudsætninger for at kunne behandle en med en skizoid struktur er, at hjælpe med at gøre det mere trygt at være i kroppen. Dvs. gradvis skabe en tryghed i at mærke følelser, energi i systemet og at mærke en sammenhæng mellem hoved og krop, intellekt og følelser. Det skal være mere sikkert at være i kroppen og dermed være i kontakt, uden at gå i stykker. Klienten har brug for gradvis at få en oplevelse af at vedkommende gerne må være i sin krop – at han eller hun også har ret til at ”være til” rent fysisk. Her vil en hård tilgang rent behandlingsmæssig, med penetrerende tryk og voldsomme manipulationer, ikke have den ønskede effekt i starten af et behandlingsforløb. Hvis det skal komme, skal det være på et meget senere tidspunkt. Generelt har en blidere tilgang den største effekt. Der kan fokuseres på at bringe mere energi og liv ud i ekstremiteterne, gennem åbning af lyske og korsryg samt diafragma, skuldre og kraniekant. Hjælp klienten med at genkende de forskellige sider af sig selv, særlig det sårede barn og den voksne. Så bliver det meget lettere ikke (kun) at identificere sig med de ”sårede” aspekter i personligheden, men også at kunne trække kvaliteterne herfra frem. Kropsligt ligger problematikkerne fysisk i de dybereliggende muskler (overspænd eller underspænd) samt i led og ligamenter. Den grundlæggende negative kraft, som trænger til at blive opløst er den, som siger ”Jeg slår dig ihjel”, og den selvbekræftende overbevisning, der trænger til næring hedder ”Jeg har ret til at være”.
Den orale struktur
Mulige problematikker
ved start i terapi:
Bagvedliggende frygt for at blive forladt eller være alene. Lavt energiniveau. Har måske svært ved at færdiggøre projekter. Kommer let til skade rent fysisk. Kan kompensere for manglende kærlighed gennem mad. Oplever sig selv dårligere stillet end andre. Trætte og passive. Ikke gode til at bede om det, de behøver. Kan ikke mærke egne behov, men er god til at opfatte andres. Kan måske ikke skelne mellem egne og andres behov.
Krænkede rettighed/
overlevelseskamp:
Retten til at have behov. Retten til at føle sig tryg. Retten til at få hvad man har brug for ift. næring, støtte og omsorg.
Traume:
Oplevet afsavn. Mødt med afvisning og svigt. Måske pga. en mor, som var fraværende eller som satte egne behov højere end barnets.
Alder:
1 måned – 1,5 år (Inden for de 2 første leveår, E.W.L. Smith)
Indre konflikt:
Hvis jeg udtrykker behov for uafhængighed, må jeg ikke have behov. Behov // Uafhængighed.
Indre følelse:
Tomhed akkompagneret af en grundangst for at blive alene.
Falde-frygt:
Falde bagud – hægtet af.
Holde-mekanisme:
Holder fast i (andre)/klamrer sig fast.
Forsvar mod følelser:
Holder fast på sig selv (eller andre).
Respons mod pres/stress:
Kollapser, mister selvstændighed. Søger væk (flakkende øjne) ved smerte.
Effekt på andre:
Kan virke klæbende eller afhængige af andre.
Relationer:
Foretrækker nære relationer, hvor behov for støtte og varme dækkes.
Længsel:
Uafhængighed.
Sund position og ressourcer:
Kan indkræve, udskyde eller give afkald på behov på en fleksibel måde. Har et selvfølgeligt forhold til egne behov. Stor indlevelse i andres behov. Fremragende til at spejle andre. Givende. Fremragende i det relationelle felt. Kan have viljekraft og offervilje til at gøre noget for andre mennesker.
Maske:
Mother Teresa (jeg helliger mig andres behov), tvangs-omsorgsgiver. Eller lidt i den anden grøft: Pseudo-uafhængighed (jeg er alene om det - jeg må gøre det alt sammen alene). Men også overdreven hjælpeløshed eller utilstrækkelighed i retning af ”Du må tage dig af mig, for jeg kan ikke selv” kan være en maske hos den orale struktur.
Negative overbevisninger:
Jeg bliver nødt til at give til andre, før det er ok, at jeg får. Der er ikke nok. Jeg må ikkehave brug for noget – ellers bliver jeg forladt.
Kropslige udtryk/kendetegn:
Der forekommer ofte et kollaps i brystet, hvor skuldrene både falder frem og ned, samtidig med en kraftig muskelpansring på bagsiden af den øvre ryg (bag hjertet). Kroppen er tit langstrakt med underudviklet eller underspændt muskulatur og overstrakte knæ (for at holde sig oppe) og smalle fødder. Men omvendt kan mennesker med en oral struktur også have en decideret ”hævet” konstitution med mere kropsfedt og tilbageholdt væske i kroppen (kollaps i bryst forekommer stadig). Øjnene er store, klare og længselsfulde, sugende eller appellerende i deres udtryk. Generelt kan kroppen have et ungdommeligt eller måske umodent skær over sig. Maven er tit blød og let strittende. Huden er fin og sart og får let blå mærker. Bryster kan være store og bløde hos kvinder. Ikke meget behåring på kroppen.
Vigtige muskler og bevægelser:
Scalenus anterior: (dybe halsmuskler fortil under sternocleidomastoideus): Trækker hovedet lidt frem (eller løfter barnets hoved i søgen efter brystet). Involveret i evne til orientering og orientering mod opfyldelse af behov. Giver plads til indånding ved let løft af øverste ribben.
Serratus anterior: Fører armen yderligere frem, når der rækkes ud inde fra midten af kroppen. Opfyldelse af behov.
Intercostales 3-7: Indgår i åndedrættet (særlig i denne aldersfase). Intercostales-musklerne er generelt involveret i reguleringen af alle slags impulser; både liv, lyst, sensualitet og for den orale primært behovsimpulser.
Deltoideus anterior: Løfter armen op, stabiliserer skulderleddet. Ansvarlig for bevægelsen ”tag mig op” og det at ”række ud”.
Trapezius, midterste del (ud for T1-5): (Det er netop de yderste lag af denne del af ryggen, som kan blive som et ”skjold”). Ansvarlig for oplevelse af at have (ryg)støtte til opfyldelse af behov.
Tensor fasciae latae: Fører benet udad i selve hofteleddet. Evne til at holde sammen på sig selv og give slip.
Rectus abdominus øverste og nederste: Løfter kroppen fra liggende på ryggen. Er medvirkende i evnen til at rumme følelser og udtrykke behov gennem følelser.
Iliopsoas (eller den inferiore del af psoas major og iliacs under et): Løfter og indadroterer benet, som når barnet griber fat med lårene (som en abe). Oplevelse af eget center – at binde sammen med andre.
Behandlingsmæssig tilgang:
Ved kropslig behandling af personer, som har træk fra den orale karakterstruktur, skal man ligesom med den skizoide type være opmærksom på ikke at gå for hårdt til værks rent fysisk. De kan simpelthen ikke altid ”holde til det” og lukker af for det, som gør ondt ved enten blot at ”affinde sig med ubehaget” (det må jo sikkert tjene et formål, nu når terapeuten udsætter mig for det, selvom jeg ikke forstår det) eller ”holde ud i stilhed”. Hjælp personen med at se og mærke ovenstående mekanismer, hvis de bliver aktiveret under behandlingen. Hjælp personen med at få en oplevelse af ”at det nytter noget” at sige av og sige fra (åbne op ind til bagvedliggende aggression). Hjælp personen igennem faser med frygt for afvisning og for at blive forladt, hvis behov udtrykkes. Hjælp til at lære at række ud til andre uden at holde fast i dem eller ”klistre”. Alle fysiske områder nævnt ovenfor vil være interessante at arbejde med. Særlig en åbning af brystet og hele brystkassen (også bagsiden), så vejrtrækningen får en nærende og udfyldende kvalitet. Ligeså kan arbejde med ben og hofter give grobund for jordforbinde og en oplevelse af at kunne ”stå i sig selv”. Senere i et behandlingsforløb er der muligvis en god portion vrede eller raseri i hals/mund, hænder og lår, som har brug for at skylle igennem og forløses. Kropsligt ligger problematikkerne fysisk i de dybere muskellag (overspænd eller underspænd) samt i bindevæv og fascier. De grundlæggende negative overbevisninger, som har brug for at blive opløst er dem, som siger ”gør det for mig” og ”giv det til mig”. Den selvbekræftende overbevisning, der trænger til næring hedder ”Jeg har ret til behov”.
Den psykopatiske struktur
Mulige problematikker
ved start i terapi:
Frasigelse af følelser. Stort ego eller gør meget ud af eget selvbillede. Behov for at dominere og kontrollere (eller forføre). Frygter at blive ydmyget og kontrolleret. Har svært ved autoriteter. Kan være afhængig af ”intensitet” – Elsker en god slåskamp/diskussion.
Krænkede rettighed/
overlevelseskamp:
Retten til at være fri. Retten til at have tillid.
Traume:
”Overpowered”. Mødet med kontrol og manipulation. Har fået en følelse af at være overvældet samtidig med en oplevelse af at være gjort lille og svag. Det er således barnets ret til at være fri, som er blevet truet. Magt bliver et tema.
Alder:
8 måneder – 2,5 år (omkring 4-årsalderen, E.W.L. Smith).
Indre konflikt:
Behov for nærhed opgives til fordel for oplevelsen af at være uafhængig. Jeg kan kun være selvstændig, hvis jeg ikke er andre nær. Uafhængighed // Nærhed.
Indre følelse:
Hjælpeløshed. Den bagvedliggende følelse kan være at blive svigtet.
Falde-frygt:
Falde ned.
Holde-mekanisme:
Holde oppe.
Forsvar mod følelser:
Barnet blev nødt til at holde på egne følelser. Hæver sig bogstavelig talt over egne følelser for at undgå at blive fanget ind i voksnes spil. Forsvaret bliver at ændre aktivitet – flytter sig (op) og væk fra følelser. Følelser fornægtes og det bliver vigtigt, at manipulere og kontrollere andre og omgivelserne.
Respons mod pres/stress:
Indtager angribende stilling/position. Hæver sig over smerte.
Effekt på andre:
”Opblæste”. Taler gerne usandt for at opretholde status i eget interpersonelle hierarki.
Relationer:
Har vanskeligt ved relationer og særligt nærhed. Søger relationer, hvor der er brug for dem, deres viden eller kompetencer, og de samtidig kan kontrollere relationen (kompensatorisk hjælpsomhed).
Længsel:
Integritet.
Sund position og ressourcer:
Giver støtte til andre. God til at læse andre mennesker og situationer og bruger dette til fælles bedste. Kan blive gode og empatiske ledere. Har vished om retten til egne følelser og kan etablere sine grænser på det følelsesmæssige område. Har lært sine følelser at kende. Fremragende i politiske spil med vid og humor i sproget. Fantastiske lederegenskaber med evne til at bringe folk sammen. Kan motivere og inspirere andre.
Maske:
Helten (kun jeg har kraften til at redde dig), Guruen (kun jeg har kraften til at frelse dig), Godfather (I’ll give you an offer you can’t refuse). Ofte er en eller anden form for grandiositet i spil.
Negative overbevisninger:
Alt er en løgn, også kærlighed. Kun det, jeg tror på i øjeblikket, er sandt. Hengivelse er lig underkastelse, som igen er lig med hjælpeløshed. Hvis jeg ikke har ret, bliver jeg ydmyget. Hvis jeg anerkender mine følelser, bliver jeg svag og udnyttet.
Kropslige udtryk/kendetegn:
Der skelnes mellem to typer: Den manipulerende og den forførende type.
Ved den manipulerende type er overkroppen disproportionalt større end underkroppen med brede, store og energetisk ladede skuldre. Skuldrene kan være spændte eller kontrollere impulser til armene. Bækken, køn og ben har mindre energi end overkroppen og hænger ikke rigtig sammen med overkroppen.
Hos den forførende type vil diafragma og psoas ofte spasme under behandling. Her er ryggen også tit meget fleksibel, bækkenet er fuld af energi, men hænger heller ikke rigtigt sammen med resten af kroppen. Øjne og stemme er her blød og forførende. Generelt er der mere energi og ladning i overkroppen end underkroppen. Skulderne enten hæver sig op eller er spændte og skubber andre væk.
Vigtige muskler og bevægelser:
Trapezus, superiore del: Løfter skuldrene op, stabiliserer skulderbladene. Er med til at bestemme hvor meget energi, der kan strømme op gennem ryggen og afgørende for forbindelse fra hovedet ned til krop og følelser.
Deltoideus, midterste del: Løfter armene ud til siden. Skubber andre væk. Holder sig selv øverst.
Psoas major: Assisterer hoftebøjerne eller skaber svaj i ryggen. Stabiliserer rygsøjlen. Ansvarlig for fornemmelse af eget center og evne til at være i sig selv sammen med andre.
Rectus abdominis, 2 midterste dele: Bøjer overkroppen forover. Afgørende for hvor meget energi kroppen kan rumme og lade passere – Evne til at rumme egne følelser.
Quadratus lumborum: Lateralflekser rygsøjlen eller løfter hoften. Afgørende for balance ved gang og stående på et ben. Afgørende for at kunne mærke egne behov og impulser i samspil med andre mennesker.
Piriformis: Udad roterer i hofteleddet, åbner op eller lukker af ind til kønnet. Kønsbevidsthed og lyst.
Behandlingsmæssig tilgang:
Hjælp personen med at se og mærke overlevelsesmekanismen, som søger op og lukker af for følelser. Afspænd overkrop, kraniekant, bug og solar plexus og få mere energi ned i ben og hofter. Hjælp personen med at se eventuelle illusioner om at være speciel, ond eller særlig kraftfuld, opstået som følge af relation til forælder. Hjælp personen med at mærke længslen efter integritet, en dybere sandhed for ham eller hende samt oprigtighed. Hjælp personen med at mærke og forløse følelser af ydmygelse og svigt bag maske af grandiositet. Hjælp personen med at erstatte behovet for intensitet med oplevelsen af, at være i live gennem kontakten til egne følelser. Undgå for alt i verden magtkampe med person. Vær ærlig omkring kropsterapiens præmisser og begrænsninger. Forklar i en vis udstrækning, hvad du ser, og hvad du gør. Disse personer er ofte lynhurtige til at spotte, når noget sker i dig, uden måske at være ”spot on”.
Den masochistiske struktur
Mulige problematikker
ved start i terapi:
Negativitet og oplevelse af konstant at være under pres. Tilbageholdt aggression og begrænset selvhævdelse. Selvhævdelse medfører skyld. Tager gerne lidelse på sig og finder også tilfredsstillelse gennem lidelse. Hårdtarbejdende. Måske akavet adfærd.
Krænkede rettighed/
overlevelseskamp:
Retten til at være uafhængig/selvstændig.
Traume:
Har en oplevelse af ikke at være tilladt at være fri og spontan. Føler sig kvalt, knust eller under konstant pres, med bagvedliggende oplevelse af krænkelse/ydmygelse. Mødt med dominans og betinget kærlighed - kærlighed er betinget af lydighed.
Alder:
2-4-årsalderen. (Starter ved 2-årsalderen og fortsætter op til puberteten, E.W.L. Smith).
Indre konflikt:
Jeg kan kun opnå intimitet, hvis jeg opgiver min frihed. Nærhed // Frihed.
Indre følelse:
Trods, modstand og negativitet. En følelse af at være konstant under pres. Den bagvedliggende følelse kan være skyld.
Falde-frygt:
Falde igennem sig selv – at bunden falder ud (og personen i virkeligheden er fuld af lort).
Holde-mekanisme:
Holder inde. Kan holde ud til dommedag
Forsvar mod følelser:
Holder på følelser og udtryk – holder inde.
Respons mod pres/stress:
Holder ud.
Effekt på andre:
Kan virke lidende og klynkende. Beklager sig. ”Går under” rent statusmæssigt eller hierarkisk.
Relationer:
Relationer er tit bedst, hvis underdanig position kan indtages.
Længsel:
At være fri og spontan.
Sund position og ressourcer:
Har lært at handle ud fra sig selv. Har lært at gå med og bruge sin kraft og at følge egen vilje. Handlekraft ud fra selvværd. Selvværd med plads til andre. Omsorgsfuld uden af være opofrende. Sans for humor, lethed og leg i tilgang til mennesker og opgaver. Gode dramatikere og festmennesker.
Maske:
Martyren (jeg er speciel og overlegen gennem min lidelse – jeg gennemgår lidelse for din skyld). Slaven (jeg lever kun for at tjene dig). Pacifisten (jeg har ingen aggression eller fjendtlighed i mig). Perfektionisten (jeg er noget særligt fordi jeg ikke fejler – og hvis jeg fejler er det kun fordi jeg ikke ydede nok).
Negative overbevisninger:
Jeg er underlegen og ulækker pga. mine negative følelser. Hvis jeg føler (for meget) eksploderer jeg (eller bunden ryger ud af mig). For at få kærlighed må jeg please andre. Livet er hårdt, og lidelse er uundgåelig.
Kropslige udtryk/kendetegn:
Generelt en kompakt struktur med relativ stor muskulatur. Kan virke fysisk sammenpressede. Nakken er tit kort med hovedet nede mellem skuldrene. Spændinger i nakke, kæber og hals. Følelse af at blive kvalt i hals (blokeret energi). Øvre ryg er tynget, som bærende på et åg med lille pukkel i nakken. Ansigtet kan se yngre ud end personen er, med et uskyldigt, lidende eller naivt udtryk. Bækkenet er vippet frem og halen er trukket ind. Der kan være fedt på kroppen og en tøndeformet struktur, med en mave som alligevel er trukket ind. Taljen er bred og kort. Ben er stærke med udviklede lægmuskler, som kan stå imod et stort pres. Kroppen er ladet med en høj charge, men den flyder ikke frit igennem strukturen – huden kan være lidt rødlig til følge, eller det kan give en fornemmelse af, at de holder deres kraft tilbage.
Vigtige muskler og bevægelser:
Latissimus dorsi, superiore del: Indadroterer skulderen og trækker armen bagud. Stabiliserer ryggen. Det er her hele ryggens udadrettede kraft er lagret.
Levator scapula: Musklen som løfter skulderbladet. Herfra hvor styrken kommer til at bære en byrde på skuldrene.
Scalenius posterior: Ligger under levator scapula og er med til at forme ”åget” på skuldrene. Musklen roterer de nederste halshvirvler og gør nakken kort ved at trække dem ind under skulderbladene (tyrenakke).
Gluteus minimus: Abduktion i hoften – evne til at skubbe fra ud til siden. Stabiliserer hoften, når vi står på et ben.
Quadratus femoris: Udad roterer lårbenet i hofteleddet eller trækker ”halen ind mellem benene”. Involveret i retningsskift ved gang.
Vastus lateralis: Muskel involveret i at strække knæet. Giver den indledende kraft i hop, gang, stampe osv..
Lægmusklerne generelt, særligt semitendinosus, peronus longus og tibialis anterior: Evne til at stå imod, men også fleksibilitet ved afsæt og hop.
Behandlingsmæssig tilgang:
Kærlighed i alle afskygninger. Mennesker med den masochistiske struktur har brug for at opleve, at de kan udtrykke sund aggression uden frygt for efterfølgende ydmygelse eller gengældelse. Der er brug for at kunne genkende negative følelser, acceptere dem og udtrykke dem uden skyld eller nervøsitet. Slippe behovet for ikke at lave fejl. Opleve at bunden ikke går ud ved fysisk og energetisk udvidelse. Den grundlæggende negative overbevisning, som trænger til at blive opløst, er det ”nej”, de ofte møder verden med. Men ”nej’et” skal først ha noget opmærksomhed og have lov før det kan opløses - Personen skal tit lære at skælde ud (sige lort) først. Den selvbekræftende overbevisning, der skal næres er ”Jeg har ret til at være fri og spontan”. Personer med den masochistiske struktur har ofte brug for, at blive ”provokeret” af behandleren for, at komme i kontakt med og anerkende vreden under overfladen.
Den rigide struktur
Mulige problematikker
ved start i terapi:
Bange for at gøre sig selv til grin. Stolte, drevet af konkurrencelyst, overambitiøse og overgiver sig aldrig. Behov for at præstere og ”tage sig godt ud”. Bange for at blive dybt forelsket eller engagere sig i længerevarende forhold. Dyb følelse af uopfyldthed eller af ikke at være tilfredsstillet trods arbejdsmæssig succes og et (set udefra) velfungerende liv. Hysteriske udbrud. Søvnløshed. Intens frygt for sårbarhed og at tage sig ud som et fjols. Ofte en historie med mange forhold, hvor enten seksuel eller følelsesmæssig opfyldelse er opnået i en vis udstrækning, men sjældent samtidigt.
Krænkede rettighed/
overlevelseskamp:
Retten til at føle lyst og følge sin lyst.
Traume:
Den rigide struktur er genital i modsætning til alle de foregående, som er prægenitale. I modsætning til de foregående karaktertyper, er det her ofte relationen til faderen (og dennes afvisning af barnets kærlighed), som spiller en afgørende rolle. Vi ser her også to kønsbetingede variationer af karakterstrukturen. For drengen bliver det en oplevelse af ikke af være god nok, og faderens opmærksomhed bliver betinget af at præstere (og det opleves som det aldrig er helt godt nok). Pga. den kønslige forskel mellem faderen og pigen, bliver faderens afvisning af pigens kærlighed seksualiseret (når seksualitet vågner i pigen skubber faderen hende væk af frygt for egne seksuelle følelser over for barnet).
Alder:
3-6 år (omkring 5-6-årsalderen, E.W.L. Smith).
Indre konflikt:
Frihed kontra lyst.
Indre følelse:
Frygt for at der er noget galt med vedkommende, at der mangler noget (inden i), eller for at der ikke er nogen indre kerne at læne sig ind i (og som kan bære). Den indre følelse bliver utilstrækkelighed akkompagneret af tomhed.
Falde-frygt:
Falde forover (bogstavelig talt frygt for at falde på snotten, hvilket ses som helt igennem ydmygende).
Holde-mekanisme:
Holder tilbage.
Forsvar mod følelser:
Holder sine egne følelser tilbage og projicerer i stedet et (selv)billede ud, der siger, at alt er perfekt. Forsøger at kontrollere omgivelserne og sig selv.
Respons mod pres/stress:
Giver aldrig op – kæmper.
Effekt på andre:
Virker perfekte - ulastelige.
Relationer:
Søger relationer med mennesker der har ”den rette” sociale status. Andre mennesker bliver enten betragtet som konkurrenter, der skal besejres, eller potentielle bejlere, der skal forføres. Kan tiltrække mennesker – kan virke uimodståelige. Får andre (ikke dem selv) til at være kærlige over for dem.
Længsel:
At være autentisk. Hengivelse. Overgivelse til kærlighed. Forening mellem hjertet og køn, kærlighed og seksualitet.
Sund position og ressourcer:
Der er skabt forbindelse mellem hjertet og kønnet, så sex og kærlighed kan opleves forbundet eller adskilt, men efter eget valg.
Maske:
Den flirtende (måske får du min skønhed og fantastiske sensuelle nydelse, måske…). Den rigtige mand (jeg tager hvad jeg vil have). Forretningsmanden (der er ikke tid til leg eller kærlighed). Cheerlederen (jeg vil være din perfekte hustru - det perfekte trofæ - kun for dig). Gentlemanden eller den fornemme og kultiverede kvinde (manerer og civiliseret adfærd er det eneste som tæller).
Negative overbevisninger:
Opmærksomhed og anerkendelse kan fungere som en substitut for kærlighed og nydelse. Hvis jeg elsker, er jeg sårbar. Sårbarhed er lig med svaghed. Svaghed er lig med udslettelse. Jeg får kærlighed ved at fremstå som usårlig og attraktiv.
Kropslige udtryk/kendetegn:
Kroppen er tit harmonisk og velproportioneret med store mængder af energi til rådighed – kroppen forekommer også at have en høj energetisk ladning. Bagside og nakke er spændt og ufleksibel, da evnen til at holde tilbage kommer herfra. Billedet af ”den perfekte” opretholdes fra spændingerne i kæberne, og den stolte nakke holder igen i angst for, at falde for nogen eller falde på snotten (total ydmygelse). Muskelpansringen findes ligesom i plader særligt i overflademuskulaturen. Der forekommer et kraftigt spænd mellem skulderbladene, som er med til at løfte brystet (holde masken). Kraftig muskelpansring i brystet og brystmuskulaturen, hvorfra der bliver holdt tilbage (samt diafragma og intercostal-musklerne). Et tilbagetrukkent bækken sammen med et fremstående bryst giver et udtryk af overdreven autoritet eller det kan virke forførende (”Du kan drømme om mig, men du får mig ikke”). Skuldrene kan være let løftede og armene lidt tynde (som om de har svært ved bygge videre på de tidligere udviklingsfasers arbejde med at række ud, gribe fat, holde ved og skubbe fra). Underkrop og ben kan virke blødere (og indbydende) end overkroppen (særligt hos kvinder). Ansigtet er tit maskulint med definerede træk og markerede kæber – hos kvinder kan ansigtet være mere ”dukke-agtigt”.
Vigtige muskler og bevægelser:
Sternocleidomastoideus: Holder og drejer hovedet samt lægger det på skrå. Ansvarlig for selvkontrol og flirt med hovedet.
Trapezius, inferiore del samt rhomboideus major: Trækker skulderbladene sammen og løfter brystkassen. Ansvarlig for rankheden i overkroppen, bevægelsen ”at bryste sig” samt flirten med skulderen i samspil med musklen pectoralis pars clavicular.
Infraspinatus er også medvirkende til udad rotationen i skulderen, som giver et stort eller stolt bryst.
Transversus abdominis: Trækker maven ind og giver talje, forbinder overkrop og underkrop, involveret i at holde balancen og evne til at holde på følelser.
Iliacus: Vipper bækkenet frem og tilbage, betydning for balance når vi står på et ben og ved gang.
I denne aldersmæssige periode bindes skulder/bryst og hofterne for alvor sammen rent motorisk, når barnets gang ændrer sig fra den lidt kluntede ”barnegang” til en mere harmonisk voksengang hvor skuldre og hofter er nødsagede til at arbejde sammen (svarende til temaerne omkring hjerte og køn).
Behandlingsmæssig tilgang:
Det høje energiniveau tillader (og fordrer i nogle tilfælde) en fysisk direkte tilgang. Rigide uden kendskab til kropsterapi kan have brug en vis forståelse for metode og teknisk tilgang, da kropsarbejde ellers kan give dem en følelse af forlegenhed. Hele bagsiden (nakken, ryg, baglår og lægge) skriger ofte på at blive løsnet, og det kan i nogle tilfælde give mening at starte med bagsiden, da den kan være ”porten” til spændet på forsiden. Når pansringen bliver mindre vil den rigide opleve udvidelse og nydelse og sikkert også angsten for dette. Arbejd med åbning ind til hjertet gennem forsiden og muskelpansringen i ryggen bag hjertet. Tensor fascia latae og gluteus medius samt adductor longus og breviser med til at låse bækkenet. En åbning af bækken og bryst vil på sigt binde lyst og kærlighed mere sammen, men også skam og forkerthedsfølelse herved. Den rigide har brug for hjælp til at kunne se og mærke de forskellige sider af personligheden (særligt barnet og den voksne) for, at kunne blive i stand til at slippe den ofte stærke identificering med den del af ”jeg’et”, som forherliger for fremtoning og præstation. Så er der mulighed for at personen kan se egen indre skønhed. Den rigide har godt af at lære at falde (på alle områder) uden at opleve sig selv som svag, skrøbelig eller et fjols. Den grundlæggende negative overbevisning, som har brug for at blive opløst er den, som siger ”Jeg giver aldrig op”. Den selvbekræftende overbevisning, der trænger til næring, hedder ”Jeg må gerne elske fuldt og helt”.
Kildeangivelse:
Lars J. Sørensen, 2016, Sjælens Længsel, Dansk Psykologisk Forlag.
Alexander Lowen, 1988, Bioenergetik, Borgens Forlag.
Edward W. L. Smith, 1985 , The Body in Psychotherapy, McFarland & Company, Inc.
Stanley Keleman, 1985, Emotional Anatomy, Center Press.
Tove Hvid, 2005, Kroppens Fortællinger, Modtryk.
Marcher og Fich, 2013, Body Encyclopædi 1, Bodynamic Bøger.
Marcher og Fich, 2013, Body Encyclopædi 2, Bodynamic Bøger.