Det får du

Om uddannelsen hos ManuVision

Du bliver mere end en behandler, når du tager vores uddannelse

  • Du bliver certificeret træner i ManuVision
  • Du lærer at facilitere udrensnings- og fastekurser
  •  Du får et fagligt og socialt netværk – og kan bl.a. deltage i samarbejdsdage
  • Du gennemgår et terapeutisk forløb, så du har et solidt udgangspunkt, fordi du kender dine egne styrker, udfordringer, mønstre, følelser og ikke mindst din krop

Vil du optages på ManuVision uddannelsen?

Tilmeld dig infoaften torsdag d. 21/3 kl. 19-21 på marielouise@manuvision.dk.

Du møder os, ser en behandling, prøver en træning og lærer din første teknik. Du kan også læse mere om uddannelsen her.


Vores Værdier

Uddannelsens grundlag

ManuVisions uddannelse har et holistisk fokus, og uddannelsen er centreret omkring ManuVisions 5 kerneværdier :

  •  Opmærksomhed. Gennem uddannelsen mærker du, hvordan krop, følelser og tanker hænger sammen, og du lærer at bruge det.
  • Rummelighed. Du har frihed til at finde din egen vej og din unikke måde at være behandler og træner på. Men vi guider dig.
  •  Fællesskab. At arbejde som ManuVisionbehandler bunder i mødet mellem mennesker. Relationer og gruppedynamik i fokus på uddannelsen.
  • Ærlighed. Det handler ikke om at ”sige sandheden”, men om at turde være sårbar, vise ægthed og kende sine egne begrænsninger.
  • Seriøsitet. Vi holder fagligt fokus, leder efter nødvendigheden og ikke mindst tager konsekvensen.

Undervisningen foregår primært i forlængede weekender og på nogle længerevarende retreats i udlandet. Den varer to år – vi tror ikke på, at kortere tid kan gøre det, hvis du vil være blandt de bedste og mest professionelle behandlere.


Vores Historie

Uddannelser siden 2005

Manuvision har uddannet behandlere siden 2005 – i både Aarhus og København. Jeg blev partner i 2014, men har undervist i en årrække forud.

En psykolog, skuespiller og civilingeniør – underviserne spænder bredt

Hos ManuVision møder du et team af undervisere, som udover at være uddannet behandlere har erfaringer og uddannelser fra andre institutioner og arbejdssteder.

Blandt underviserne er bl.a. en psykolog, en tidligere skuespiller, en karatemester, en civilingeniør i Biokemi og Ernæring, en coach fra Team Tinkoff Saxobanks hold og en forfatter. De giver tilsammen flere og dybere aspekter på undervisningen og bidrager til at øge kvaliteten af uddannelsen.